​Tlf.: ​62 21 64 21

Hestetanddyrlæge

- Dyrlæge Nicolaj har speciale i tandbehandling på hest

Svendborg Hestepraksis undersøger altid hestens tænder meget detaljeret. Vi foretager en grundig mundhuleundersøgelse: Når vi har overblik over den samlede tilstand afsluttes med en tandraspning eller anden nødvendig behandling.

Tænder er meget mere end tandspidser…

Har du hørt en dyrlæge sige følgende sætning ”Jeg tjekker lige tænderne og ser om de skal raspes”

eller har du selv bedt dyrlægen om ”lige at kigge efter” når hesten alligevel skal vaccineres? Ved undersøgelsen anvender vi altid beroligelse, kraftigt lys, spejl og meget ofte videokamera. Med kameraet kan du selv kigge med og vi forklarer, hvilke forandringer, der findes i mundhule og tænder på din hest.

Vores dyrlæge Nicolaj Bach er specialist i tænder

Gennem mere end 10 år har han uddannet sig målrettet i hestetænder og mundhule på kurser og konferencer i både Danmark og udlandet. Hans mål er at være blandt de bedte til hestetænder! Nicolaj arbejder primært på Svendborg Dyrehospital, men assisterer også dyrlægerne på Højgård Hestehospital med intern uddannelse og behandling af komplicerede tandpatienter.

Ved mundhuleundersøgelsen kigger vi altid på:

  • Tyggemuskler
  • Kinder og læber
  • Fortænder. Hver tand undersøges på forside, bagside og tyggeflade
  • Hingstetænderne vurderes
  • Eventuelle ulvetænders placering vurderes til fjernes, hvis det er nødvendigt
  • Tandkødet omkring hver enkelt tand undersøges
  • Kindtænder. Hver enkelt tand undersøges detaljeret på alle synlige sider.
  • Slimhinderne i kinderne undersøges
  • Tungen undersøges for sår mm.

På Svendborg Dyrehospital foretager vi næsten alle slags tandbehandlinger. Så vidt muligt forsøger vi at forebygge og bevare tænderne, men i mange tilfælde står en dårlig tand ikke til at redde, fordi hesten er kommet til os for sent. Så må tanden trækkes ud.​

Alle tandudtrækninger foretages på beroliget og smertedækket hest. Hestens stilles i vores undersøgelsesboks, hvor den har støtte til alle sider. Ved længerevarende indgreb holdes hesten beroliget med drop. Der lægges lokalbedøvelse og nerveblokader og gives smertestillende medicin inden indgrebet påbegyndes, så vi er helt sikre på at heste ikke mærker noget. Selve tandudtræknigen kan forgå på flere måder.

En hestetand er stor og sidder godt fast. Derfor afsætter vi altid god tid.

3 metoder til udtrækning af hestetænder:

Udtrækning gennem munden med tang
Når nerveblokader og lokalbedøvelsen har effekt løsnes tandkødet med en lang tang. Mellem tanden og kæbeknoglen sidder en masse små senebånd, som skal brydes for at få tanden løs. Det gøres ved at rokke tanden frem og tilbage med flere forskellige tænger. Når tanden har løsnet sit greb i kæbeknoglen kan den forsigtigt løftes ud. Når tanden er ude, undersøger vi tandsoklen for at sikre os, at der ikke sidder tand eller knoglerester tilbage.
Langt de fleste tander kan trækkes ud med denne metode.

Udtrækning via kinden - Buccotomi
Udtrækning med tang gennem munden forudsætter, at vi kan holde fast i tanden. Er tanden knækket er det ikke er mulig. Udenpå kinden laves et lille indsnit. Igennem dette snit indføres en lille arbejdskanal ind til munden, hvorigennem vi kan løsne tanden med forskelligt specialværktøj og til sidst trække den ud.

Udstempling - Repulsion
I meget sjældne tilfælde, hvis tanden er deformeret eller meget porøs, kan vi være nødsaget til at udstemple tanden fra roden gennem et hul næseryggen eller kæbeknoglen afhængigt af, hvilken tand der skal ud. Denne metode er forbundet med stor risiko for komplikationer som fx bihulebetændelse. Derfor anvendes denne metode kun, hvis intet andet er muligt.

Mundhuleundersøgelse på hest

Tandudtrækning foregår under narkosedrop

Nicolaj Bach i gang med tandfyldning

Hvis du kommer med din hest til årlig mundhule- og tandundersøgelse kan vi forebygge mange problemer.

Du kan følge med i undersøgelsen på et videokamera

Nogle gange supplerer vi undersøgelsen med et røntgenbillede ligesom din egen tandlæge gør. Faktisk gør vi mange af de samme ting som tandlæger gør. Vores udstyr er bare meget større.

Huller (caries) i kindtænderne findes ved 50% af alle heste?

Vi har mange muligheder for skåne din hest for at skulle gennemgå en smertefuld tandoperation med risiko for komplikationer, når vi finder hullerne i tide.

Til heste med middelsvær grad af caries behandler vi som noget nyt med plastfyldning.

Hvis Caries ikke opdages i tide, er der risiko for at kindtanden flækker eller at er byld udvikles i tandens rodspids.

Undersøgelse for caries og rodbetændelse

Til alle mundhuleundersøgelser anvender vi mundhulekamera. Det muliggør en detaljeret undersøgelse af hver enkelt struktur i hver enkelt tand. Samtidig kan vi du følge med i undersøgelsen på skærmen. Vi undersøger blandt andet den enkelte tand for:

  • ​Caries
  • ​Begyndende rodbetændelse
  • ​Parodontose
  • ​Store og små skader på tænderne

Formålet den denne meget detaljerede undersøgelse er at finde og reparere tandskaderne så tidligt som muligt. Det er naturligvis til gavn for din hests sundhed, men med den rette behandling kan vi undgå at små skader vokser sig store.

Plastfyldning forebygger komplikationer til caries.

For eksempel har 8 ud af 10 heste over 10 år caries (huller i tænderne) i mere eller mindre udbredt grad. Hestens tænder er opbygget anderledes end menneskers og hullerne ikke altid et problem for hesten. I nogle tilfælde kan en tand blive udhulet, flække og i værste fald forårsage bihulebetændelse. Som et at de eneste steder i Danmark kan vi på Svendborg Dyrehospital forebygge dette ved at lave plastfyldninger.  

Se >> Hest med tandrodsbetændelse

Udtrækning af en flækket kindtand kan være kompliceret.

Det kan udføres på to måder: ..........................................

Nyhed!

Hvis du bor på Nordfyn eller kommer fra andre steder i landet og plejer at komme på Højgård Hestehospital kan du nu også få glæde af Nicolajs kompetencer på Højgård Hestepraksis.

Hvorfor tilkalde Nicolaj Bach til et tandproblem?

Fordele:

  • Svendborg Hestepraksis har Dyrlæge Nicolaj Bach, som er blandt landets førende hestetands-specialister og han har stor erfaring med at diagnosticere og behandle tandproblemer hos heste.
  • Du kan følge med i undersøgelsen på et videokamera
  • Din hest får en beroligende indsprøjtning, det sikre at hesten ikke stresses og at undersøgelsen kan gennemføres grundigt.
  • Alle tandproblemer kan findes evt. suppleret med røntgen.
  • Ved behov kan tandproblemer behandles samtidigt

Det er god ide at lave en mundhuleundersøgelse én gang årligt fx. i forbindelse med vaccination af din hest.

Ring Svendborg Hestepraksis 63 21 6161 for en aftale (telefontid 8-9).

Forespørgsler kan stiles til info@svendborghestepraksis.dk​​

Vi er certificeret af ISO dyrlæge.  Læs mere

Ring til os på: 62 21 64 21

​Ryttervænget 6, 5700 Svendborg

Åbningstider

​Mandag - fredag kl. 8-17

Lørdag kl. 9-12​

Telefontid

Kæledyr: kl. 13.00-14.00

Tlf.:​ 62 21 64 21

Heste: kl. 08.00-09.00​

Tlf.: 63 21 61 61