|
|
Handelsundersøgelse og forsikring
Formålet med en handelsundersøgelse er, at lave en grundig klinisk undersøgelse samt en vurdering af hestens egnethed til den påtænkte anvendelse.
Det er vigtigt at være opmærksom på at handelsundersøgelsen kun beskriver hestens sundhedstilstand på dagen for undersøgelsen.
Dyrlægen vurderer alene hestens sundhedstilstand uden hensyntagen til pris, træningsniveau og evner.
Dyrlægen laver en grundig undersøgelse af hestens almene tilstand, tænder, mundhule, hud, hjerte/lunger, ryg, led, sener og benstilling. Derefter undersøges hesten i bevægelse og der foretages bøjeprøve på alle fire ben.
|
Sikker handelsundersøgelse ved dyrlægen
Den mest sikre handelsundersøgelse laves på klinikken da vi her har mulighed for at se hesten mønstret og longeret på både hård og blød bund. Samtidig kan vi udvide undersøgelsen med røntgen.
Efter handelsundersøgelsen udfyldes handelsattesten der udleveres til køber og sælger. Handelsattesten er et juridisk gyldigt dokument, der kan anvendes i forbindelse med eventuelle handelskonflikter og til tegning af forsikring.
|