Tandklinikken for heste


Svendborg Hestepraksis lægger meget stor vægt på arbejdet i tandklinikken. Vi råder over godt og skånsomt udstyr og vægter videreuddannelse indenfor tandlidelser højt.
 

Tandbehandling af hest

Vi opnår generelt det bedste resultat af en tandraspning, hvis behandlingen foretages på klinikken. Her har vi gode lys og pladsforhold og alle instrumenter er lige ved hånden.
 

Beroligelse af hes ved tandraspning.

Det er vigtigt, at hesten står helt stille under behandlingen, for at alle skarpe spidser og kanter findes og raspes af. Derfor giver dyrlægen en beroligende indsprøjtning, der også gør at hesten får en god oplevelse af tandraspningen.
Når hesten er faldet til ro sættes mundspærren i, så den står med åben mund. Nu kan dyrlægen kan se og røre tunge, kinder og samtlige tænder og dermed vurdere eventuelle skader og unormale tandstillinger.
 

Tandraspning med specialværktøj

Nu raspes tænderne med specialværktøj, så alle skarpe kanter og hjørner forsvinder. Det er vigtigt at dyrlægen kun fjerner det af tanden der giver problemer, således at det ikke ødelægger hestens evne til at tygge.
Til sidst vurderes det færdige resultat. Er det skæve bid blevet rettet?
 

Tandjournal til hest

Vi udfylder også en tandjournal der viser, hvad vi har lavet og hvornår vi anbefaler næste tandeftersyn skal finde sted. Du får selv en kopi af journalen.
 
 
Tandraspning - raspning af tænder på hest 
 
Hvorfor tilkalde dyrlæge til et tandproblem
  • Dyrlægen kan give hesten beroligende indsprøjtning, hvilket er en forudsætning for at kunne lave en grundig mundhuleundersøgelse.
  • Dyrlægen kan vurdere om, der kan være andre årsager end tandproblemer, der forårsager symptomerne hos hesten.
  • Dyrlægen kan trække hestens tænder ud, hvis det skønnes nødvendigt.
  • Dyrlægen giver en helhedsvurdering af hesten.
 

Det er god ide at lave en mundhuleundersøgelse én gang årligt fx. i forbindelse med vaccination af din hest.

 
Ryttervænget 6 | 5700, Svendborg | Tlf.: 6221 6421 | Fax: 62 21 64 51