|
|
Stævneåret 1. januar – 31. december 2012: Hidtidige regler er gældende. Hesten/ponyen skal være basisvaccineret mod influenza, hvilket vil sige, at den skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Herefter skal hesten/ponyen være revaccineret 1 gang årligt, dvs. senest 365 dage efter foregående vaccination.
Stævneåret fra 1. januar 2013 og fremefter: For heste/ponyer, der har påbegyndt deres basisvaccinationsprogram inden 31. december 2012, gælder ovenstående regler.
For heste/ponyer, der påbegynder deres basisvaccinationsprogram efter 31. december 2012, gælder følgende regler:
Hesten/ponyen skal være basisvaccineret mod influenza, hvilket vil sige, at den skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Herefter skal hesten/ponyen have en Booster-vaccination, der skal gives tidligst 5 måneder og senest 6 måneder og 21 dage efter den anden basisvaccination i henhold til vaccinens godkendelse. Hesten skal herefter vaccineres årligt – dvs. senest på årsdagen efter sidste vaccination.
Vaccination skal i ethvert tilfælde være foretaget i henhold til vaccinens godkendelse.
FEIs regler for heste/ponyer, der skal starte internationale stævner under FEI (FEI Veterinary Regulations):
Nedenstående regler gælder for heste og ponyer, der skal starte internationale stævner under FEI.
Hesten/ponyen skal være basisvaccineret mod influenza, hvilket vil sige, at den skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Herefter skal hesten/ponyen have en Booster-vaccination, der skal gives senest 6 måneder og 21 dage efter den anden basisvaccination i henhold til vaccinens godkendelse. Hesten skal herefter vaccineres årligt – dvs. senest på årsdagen efter sidste vaccination.
Når hesten/ponyen starter et FEI-stævne, må seneste revaccination ikke være foretaget mere end 6 måneder og 21 dage inden stævnestart.
|
Heste/ponyer, som er korrekt basisvaccineret før 2005 efter FEIs daværende regler, og hvor de årlige revaccinationer er regelret fulgt, skal ikke have ny basisvaccination og Booster-vaccination, men kan starte FEI stævner, såfremt årlig revaccination er fulgt. Dog må seneste revaccination ikke være foretaget mere end 6 måneder og 21 dage inden stævnestart.
Heste/ponyer, som er basisvaccineret efter 1. januar 2005, skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Herefter skal hesten/ponyen have en Booster-vaccination, der skal gives senest 6 måneder og 21 dage efter den anden basisvaccination i henhold til vaccinens godkendelse.
Vaccination af føl
Føl skal have 1. basisvaccination, når de er 5-6 mdr. og 2. basis vaccination 1 måned efter. Herefter skal de vaccineres igen efter ca. 6 mdr., hvorefter føllet kan indgå i de voksne hestes årlige eller halvårlige vaccinationsprogram. Som huskeregel kan regne med at føl skal vaccineres, når de er 5 mdr. og 6 mdr. og på deres fødselsdag.
Vaccination af drægtige hopper
Avlshopper bør vaccineres mod influenza, stivkrampe og virusabort (herpesvirus).
For at opnå et højt antistofniveau mod influenzavirus i råmælken anbefales vi at vaccinere hoppen mod influenza 1-2 mdr. før forventet foling.
Drægtige hopper og goldhopper der er i tæt kontakt med drægtige hopper bør vaccineres mod virusabort i 5., 7. og 9. drægtighedsmåned
Travere
Dansk Travsports Centralforbund kræver at heste efter basisvaccinationen, vaccineres hver 6. mdr. indtil det 3. leveår. Herefter årlig vaccination. Vaccinationen skal være foretaget mindst 10 dage før løbsstart.
Galopheste
Galopheste basisvaccineres med 2 injektioner med min. 21 og max. 92 dages mellemrum. Næste vaccination foretages min. 150 og max. 215 dage senere. Herefter årlig vaccination. Vaccinationen skal være foretaget mindst 10 dage før løbsstart. |